Visit Langeland Aktiviteter


Onsdag den 14. juli 2021


Visit Langeland: Aktiviteter sommeren 2021

 

Kære Sommerhusejere

Vi er midt i en forrygende sommer og vi er glade for at opleve jeres tilstedeværelse her på øen.
Vi har fuld gang i mange nye initiativer og derfor en lille hilsen med ønsket om en god sommer og et par af de tiltag, der kan nydes hen over sommeren – og på andre tider af året, hvis I ikke kan nå det hele her i sommer. Der er masse af oplevelser der venter derude.
I kan altid blive inspireret på www.langeland.dk, som vi har arbejdet intensivt med at give et løft siden nytår.


Vi har åbnet et nyt Turistknudepunkt, som er hjemmehørende på Langeland Bibliotek, Østerport 5-7 i Rudkøbing, åbningstiderne kan ses på www.langeland.dk. Og husk også, at I altid er meget velkommen også på biblioteket, hvor I altid kan låne bøger – og udenfor de betjente åbningstider er det også muligt at komme ind ved hjælp af ens sygesikringskort.


Vandring og historier
Der er muligt for at komme på spændende lydvandringer med tiltaget ”Mod Strømmen”. Så grib kompasset og tag familien (fra 8 år) med på app-baserede forestilling gennem 4 verdenshjørner, 117 strømforsøg og 1 luftskib. Der kan læses mere om hvordan og hvor appen købes her: Mod strømmen - VisitLangeland.


Vi har som noget nyt i år også introducerede podcasts til nogen af de attraktioner, der er ubemandede – du kan lytte til dem her og lære mere om bl.a. vores fælles kulturarv: Lyden af Langeland. Vi har samlet en række skønne vandreture, som I kan lade jer inspirere af her: Vandre- og gåture på Langeland. Der er også kommet en byvandring i Rudkøbing, hvor man kan følge ruten med varder og lære mere om Rudkøbings historie: By- og parkstien i Rudkøbing (langeland.dk)
Vandaktiviteter - SHORES


Har I lyst til at prøve kræfter med vandsport, så er der mulighed for at låne udstyr en halv times tid hos grejbanken blandt andet sup-board, finner, våddragter, redningsveste og krabbestænger. Den kører rundt på hele Langeland i sommerperioden. I kan se hvor grejbanken er her: Shores Grejbank | Langeland. Hvis I får smag for det, så er der også mange, der lejer grej ud, dem kan du finde her: Søg | Langeland.


Museumsoplevelser
Langelands Museum på Jens Winthers vej 12 byder på to nye udstillinger, som I kan læse mere om her Langelands Museum - VisitLangeland:
Jens Winther – Langelands store arkæolog, en særudstilling om Jens Winthers liv og arbejde.
Vikinger i krig – en særudstilling, der beskriver baggrunden for de mange kamphandlinger i dansk vikingetid og fremviser de mange våbentyper, der var i brug.
Langelandsfortet byder også på særudstillinger, som du kan læse mere om her Koldkrigsmuseum
Langelandsfort - VisitLangeland: Udstilling af en britisk Daimler Ferret Socut Car – under den kolde krig benyttede de britiske styrker i Berlin denne type rekognosceringskøretøjer langs muren i den britiske sektor. Frømandskorpset – en udstilling om korpset, som barn af den kolde krig.
Mod fremmede kyster – en udstilling om den 7. polske landgangsdivision, der som nogle af de første skulle gå i land i Danmark i tilfælde af krig.


Instaspots
Som noget nyt har vi sat fokus på gode instaspots – I kan læse mere om det her: Instaspots på Langeland | Langeland og hvordan I deltager i konkurrencen om at få jeres billede trykt som plakat og tilsendt.


Udforsk Langeland og find de 15 bøller. “15 møller, 15 bøller og 15 kirkesogne” sagde man engang om Langeland. Ordet “bølle” kommer fra det jyske “bøl” - en velkendt endelse i danske stednavne. Ordet er beslægtet med verbet at bo og ordet betegner bebyggelse eller landsby Læs mere om hvordan I finder dem her: Bøllejagt | Langeland


Andre tips og ideer
Tranekær Gods åbner i uge 29, 30 og 31 op for rundvisninger, som der kan læses mere om her:
Rundvisninger på Tranekær Slot på Langeland (tranekaergods.dk)
Husk der er gratis færgeoverfart for gående og cyklister til forskellige destination på udvalgte tidspunkter hen over sommeren. Til Strynø er det i perioden 26. juli til 30. september – du kan læse mere om, hvad der er at opleve på Strynø her: Besøg Strynø (langeland.dk). Nærmere information om gratisfærgerne og tidspunkterne for disse kan findes her: Gratis færger sommeren 2021 | Langeland.


Få inspiration til aktiviteter med børn: Ferie med børn - VisitLangeland, bl.a. har Skovgaard Gods en lang række børnevenlige aktiviteter: Skovsgaard Gods på Sydlangeland - VisitLangeland
Tag på et øhop i det Sydfynske Øhav: Det Sydfynske øhav (xn---hop-fra.dk)


Der er siden sidste år komme en række nye cafeer og spisesteder øen rundt. I kan blive inspireret til en kulinarisk oplevelse her – enten til at tage ud og spise eller besøge en af vores mange gårdbutikker: Mad og drikke | Langeland.


Der er masser af yderligere inspiration at hente på hjemmesiden. Vi ønsker jer en rigtig god sommer.


Med Venlig hilsen
Turistknudepunkt Langeland
Langeland Bibliotek
Østerport 5-7
Rudkøbing


(Lagt på af Chris Hansen, sekretær 14. juli 2021)